Rikke's Blog

Så er jeg landet i Vietnam, og har i morgen været her en uge. Det er stadig meget surealistisk for mig, og jeg har bestemt ikke vænnet mig til det hele endnu. Det mest frustrerende er faktisk at jeg ikke kan kommunikere med børnene, da jeg derfor føler mig lidt magtesløs i mange situationer. Men dejlige er de, og jeg vil helt sikkert gøre hvad jeg kan for at finde redskaber til at kunne forstå dem. Nu har jeg også kun været der tre dage, så det skal nok også bare lige have sin tid. Lærerinderne der er i min klasse er utrolig søde og meget obs på om jeg er okay, og prøver så godt de kan at fortælle så meget som muligt omkring det de laver. Men da de har meget svært ved engelsk, er det igen lidt svært at forstå, men vi prøver os frem
Jeg har dog også været utrolig træt siden jeg kom, og sover næsten ikke om natten, så det tror jeg også har været med til at problematisere mine dage i børnehaven. For man sidder meget i starten og observere og indtager alle de nye indtryk der er, og det kan være svært nå man samtidig er træt. Men jeg vil sige jeg blev taget rigtig godt imod, og fik en fin rundvisning og alle hilste pænt, og der blev forklaret i alle klasserne at jeg var en af de nye studerende. Samtidig var de meget opmærksomme på om jeg nu var okay, efter jeg havde fået min lille operation. Så der er bestemt stor opmærksom på en fra deres side af.
I går fik jeg så stjålet mit kamera og det gjorde lige hele situationen lidt værre, og jeg bandede alle vietnamesere væk. Men det kunne jo selvfølgelig også ske i Danmark. Man bliver bare en smule ærgelig når man i forvejen kun er ved at vænne sig til at man skal være her så mange måneder, og savnet til dem derhjemme kan være svært. Selvom det kun er en uge føles det allerede som meget mere, fordi det er tanken om at man er længe væk fra venner, kæreste og familie.
Men jeg tror helt sikkert det har været en stor hjælp at pigerne jeg bor med var kommet lidt mere ind i tingene hernede da jeg kom, så de har kkunnet råde om en masse. Og så synes jeg vi har det rigtig godt sammen i vores hus
Nå men der kommer en institutionsbeskrivelse engang i næste uge, da jeg lige vil have været lidt længere i børnehaven inde jeg skriver den.

Nu kan jeg nedelig tage afsted til Vietnam og starte min praktik i børnehaven. der har været en del komplikationer, så derfor håber jeg nu alt andet kommer til at gå strygende jeg glæder mig til at komme afsted og samtidig begynder jeg at få ondt i maven over at der rent faktisk kun er en uge til at jeg rejser fra min familie og venner. Jeg vil savne dem alle rigtig meget, men jeg er glad for der findes internet, så vi kan snakke over facebook og skype, det bliver en kæmpe hjælp for mig. Jeg har snakket med mine medstuderende som allerede er rejst afsted, og de dejlige piger jeg skal bo med har haft det svært, men jeg håber det bliver bedre med tiden, og vi får en kanon oplevelse sammen alle sammen… det er hårdt at høre om de ting de oplever i institutionerne, men jeg prøver at have en positiv tilgang til tingene, og vil få det bedste ud af min praktik. Min næste bekymring kan være at jeg skal rejse hele den lange vej alene, så jeg vil da håbe jeg møder nogle andre danskere i flyet, jeg altid kan spørge til råds ellers tror jeg at jeg nok skal klare den, og jeg glæder mig rigtig meget.

23/7-09
Nå nu er der mere nyt i min lille sag, og jeg kan desværre ikke rejse samtidig med pigerne. Jeg skal have foretaget et såkaldt keglesnit, og indtil videre kan det først lade sig gøre 4/8, og bagefter skal jeg vente 2-3 uger med at tage afsted  Men jeg håber det er muligt at få lov at starte praktikken tre uger senere, så jeg stadig kan komme ned og få udlevet min store drøm. Jeg har glædet mig rigtig meget til denne tur, og håber ikke den bliver ødelagt. Jeg har selvfølgelig også allerede gjort mig en masse tanker, og har glæder mig meget til at komme ned og opleve Vietnams pædagogik, og kunne tage en masse fagligt med herfra Danmark, og på samme måde tage en masse fagligt med tilbage. Jeg tænker meget over de ting der vil blive en udfordring for mig dernede, og det vil helt klart være at begå mig i deres hverdag og kommunikere med børnene. Jeg glæder mig til at opleve hvor mange andre måder man helt sikkert kan kommunikere på, og samtidig helt automatisk lære sproget at kende. Jeg er spændt på det at lære at begå mig i en fremmede kultur, samt arbejdet med børn fra en fremmede kultur. Vi har jo hørt meget fra andre studerende der har været samme steder som vi skal hen, men jeg glæder mig til at få mine egen indtryk, som jo helt sikkert vil være meget anderledes end dem vi har hørt. Så lige nu håber jeg rigtig meget at få styr på om det er okay at starte praktikken tre uger senere, så jeg endnu bedre kan glæde mig til nu 5 måneder af mit liv i Vietnam.

11/7
Der er nu to uger til at jeg på dette tidspunkt er kommet til Vietnam, og det begynder at gå op for mig at det virkelig er snart. Der er selvfølgelig allerede faret en masse tanker rundt i hovedet på mig, både omkring mine faglige men også personlige oplevelser og udfordringer, som jeg vil få på dette halve år. Desværre er noget andet dukket op, som hæmmer mig lidt i, at glæde mig rigtigt og samtidig begynde at pakke osv. Jeg mangler bl.a. også stadig at få lavet en rejseforsikring og købe malariapiller. Jeg står nemlig i den uheldige situation, at jeg gennem nogle prøver hos lægen har fået af vide, at jeg måske har celleforandring, og jeg derfor måske skal have fjernet disse. Men jeg går pt. og venter på svar, og ved stadig ikke om jeg når, at få svaret inden vi skal rejse. Så er derfor i kæmpe vildrede i forhold til hvad jeg skal gøre. Nu går jeg denne uge og håber alt hvad jeg kan for, at jeg får svaret og det selvfølgelig er godt, så jeg kan tage afsted som planlagt. Hvis jeg pludselig skal have fjernet noget så er problemet, at det vil komme til at gå ud over rejsedatoen, og samtidig ved jeg ikke om jeg overhovedet kommer afsted. Det er jeg rigtig ked af og jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig til det hele. Jeg håber bare på det bedste. Så lige nu er tankerne ikke så store i forhold til hvad der kommer til at ske dernede, men mere om jeg overhovedet kommer afsted. Det er svært at samle mig om noget andet lige pt.

Der er nu 1 måned og 10 dage til min rejse til Vietnam begynder. 1. august starter jeg min praktik i børnehaven, og det begynder at kilde i maven ved tanken om alt det jeg skal opleve. Men savnet til alle herhjemme bliver stort, og jeg er glad for at i kan følge med i mit liv på denne blog.